Indlæser Begivenheder

Alle begivenheder | Lokalekalender

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Sissel-Jo Gazan om ”Uglens øje”

21. september Kl. 19:00 21:00

Forfatterforedrag

Sissel-Jo Gazan er biolog og forfatter og bosiddende i Berlin, men kommer til Cosmos og holder foredrag. Her vil hun både fortælle om sin seneste roman “Uglens øje”, der har vundet årets Blixenpris for bedste krimi, og generelt om sit forfatterskab. Hun fortæller også om, hvordan hun inddrager sin viden og interesse for naturvidenskab i sine værker.

”Uglens øje” handler om en gigantisk medicinskandale. Hovedpersonerne i denne sag er betjenten Søren Marhauge, som engang var en af de allerskarpeste hjerner, men som nu efterforsker en umulig sag om et forsvundet barn, farmakonom Sille Bjergager, der er varm fortaler for mirakelmedicinen Trimixal, og endelig medicinaldirektør Tonny Enggaard.

Sissel-Jo Gazan fik sit gennembrud med krimien ”Dinosaurens fjer”, for hvilken hun vandt prisen ’Årtiets Krimi’. Senere fulgte ”Svalens graf” og nu er hun aktuel med den prisbelønnede”Uglens øje”.

Cosmos drives i et samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne og foreningen KulturCosmos. Dette arrangement præsenteres af biblioteket.

Kr25
Søndergade 11
Viby Sj., 4130 Danmark