
Alle begivenheder | Lokalekalender
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Skab smukke plantebilleder i botanisk værksted

25. februar Kl. 10:00 – 14:00
Kom og skab jeres helt unikke botaniske billeder af blomster og planter ved hjælp af to gamle håndværk- blueprint og gipsafstøbning. Vi får besøg af Genskab og Børneatelieret, som forvandler Cosmos´ værksted til en botanisk oase.
Arrangementet er en del af Sjov Ferie og for børn i 1.-10. kl.
Blueprint kaldes også Cyantypi. Det er en gammel fotografisk teknik, hvor billeder med planter og blomster får en smuk blå farver, når de bliver fremkaldt i sollyset. I kan også lave gipsafstøbninger hvor I kan bruge naturens egne skønne blade, bær og blomster til at lave fine relieffer. Genskab og Børneatelieret medbringer materialer og hjælper jer med teknikkerne.
I kan tilmelde jer begge workshops eller blot en af dem ved at skrive en mail til sjovferie@roskilde.dk. Skriv gerne hvor mange I kommer.
Blueprint kl. 10-11:45 & Gipsafstøbninger 12:15-14:00
Vil I deltage i begge workshops, kan I altid bruge pausen til at opleve resten af Cosmos. I kan også spise jeres egen madpakke her.
Cosmos drives i et samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne og KulturCosmos. Dette arrangement præsenteres af biblioteket.
Find alle feriens andre aktiviteter for Roskilde Kommune på sjovferie.roskilde.dk. Tilmeldingen åbner d. 3.2