Indlæser Begivenheder

Alle begivenheder | Lokalekalender

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

ROSKILDE:DOX viser “En Vild Familie”

22. marts Kl. 16:00 17:30

En familie, der har skabt et idyllisk selvforsynende liv for deres fire børn tvinges til at genoverveje deres valg og forsøge at (gen)integreres i det moderne samfund, da tragedien uventet rammer dem.

Med hjemmeskoling, et selvforsynende landbrug og krammere til skovens træer ligner familien Payne en vaskeægte moderne, lykkelig hippie-drøm.

De fire børn og deres kærlige forældre lever et idyllisk liv i de norske skove – langt fra iPads og skole-hjem-samtaler.

Men da moderen går bort alt for tidligt, tvinges den unge familie ud i en strøm af dilemmaer og må genoverveje deres fremtid på landet og deres relationer til hinanden.

Skal de flytte tilbage til England, hvor faderen Nik er fra og har hele sin familie? Hvordan kan Nik hjemmeskole, når han også skal arbejde? Og hvor hårdt skal han holde fast i de løfter, han gav til sin kone, inden hun døde?

En Vild Familie graver dybt ind i tragediens sårbare familiedynamikker, og finder en kærlighed, der både er smitsom, lærerig og rørende.

Over flere år følger kameraet i hælene på familien, mens de forsigtigt forsøger at integrere sig tilbage ind i den moderne verden og forsøger at acceptere sorgen som en livslang følgesvend.

Radikale livsvalg møder dilemmaer i en livsklog film.

Instruktør: Silje Evensmo Jacobsen

Spilletid: 83 min

Sprog: Engelsk og Norsk

Undertekster: Dansk

Cosmos drives i et samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne og KulturCosmos. Dette arrangement præsenteres af biblioteket.

Gratis
Søndergade 11
Viby Sj., 4130 Danmark