Indlæser Begivenheder

Alle begivenheder | Lokalekalender

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Strik i Cosmos

28. januar Kl. 10:00 16:00

Der er slået de helt store masker op til hyggelige strikketimer i Cosmos, hvor programmet er strikket sammen, så der skulle være lidt for enhver smag og ikke mindst en god anledning til at være med hele dagen.

Entréen er gratis og billetter tilkøbes til workshops og foredrag

Café og fællesstrik kl. 10-14

Salen åbnes helt op, så caféen bliver et stor fællesstrikkeområde. Her kan du slå dig ned med dit strikketøj og nyde lækkerier fra caféen. Der vil desuden være et par værter, som kan hjælpe dig i gang eller videre med dit strikketøj samt præsentation af aktuelle strikkebøger og magasiner.

Garnmarked kl. 10-14

Seks stadeholdere stiller op med flotte garner og strikkesager, hvor du kan finde inspiration til nye projekter eller måske få vejledning i valg af dine første strikkepinde.

Workshops kl. 10-13

Der er mulighed for at fordybe sig på én af to workshops, som kræver tilmelding og har begrænset pladser.

Dobbeltstrik v/ Lise Kamstrup (udsolgt)

Lær teknikken dobbeltstrik, hvor du strikker to retsider på én gang, og hvor du lærer, hvordan man tager korrekt ind og ud, som kræves ved dobbeltstrik.

Tilmelding til dobbeltstrik: 50 kr.

Farveleg v/ Karen-Ditte Nielsen (udsolgt)

På denne workshop kan du være med til at lege med farver og garnrester. Du skal undersøge, lege og udfordre din egen ”gode smag” om farvesammensætning.

Tilmelding til farveleg: 50 kr.

Foredrag og drinks kl. 14-16

Jorden rundt med mine strikkepinde v/Trine Eger

På baggrund af rejser til New Zealand og Irland taler Trine Eger om at tage store beslutninger, om at følge sine drømme og om en masse fantastiske oplevelser og erfaringer med uld, strik, mennesker og natur.

Trine vil fremvise en masse flotte billeder, og du får mulighed for at se og røre ved det lækre strik og skønne garn fra rejserne.

Der bydes på en drink i forbindelse med foredraget.

Tilmelding til foredrag og drinks: 50 kr.

Cosmos drives i et samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne og foreningen KulturCosmos. Dette arrangement præsenteres i fællesskab.

Søndergade 11
Viby Sj., 4130 Danmark