Lokalekalender

Her kan du se alt, hvad der sker i Cosmos og finde et ledigt lokale, læse betingelserne og booke det.
Vi glæder os til din deltagelse i Cosmos.

Samlet kalender

Alle lokaler i én kalender

Peder Syv salen

100-150 Personer

Medielab

6-8 personer

Tænketanken

8-12 personer

Idéboksen

4 personer

Fælleskøkkenet

Ramsørummet

8 personer

Værkstedet

12-16 personer

Hvem kan låne et lokale

  • En etableret lokal aktør/forening
  • Borgere i Roskilde Kommune

Hvad kan lokalerne bruges til

  • Enkeltstående aktiviteter
  • Serieaktiviteter, som er gratis og tilgængeligt for alle
  • Offentlige arrangementer og møder til gavn for lokalsamfundet
  • Aktiviteter med folkeoplysende, kulturelle og sociale formål

Lokaler kan ikke lånes til private eller kommercielle arrangementer. Ligesom det heller ikke er muligt at lægge beslag på de fælles områder i Cosmos.

Hvornår kan lokalerne lånes

  • Man kan låne lokaler fra kl. 7-23 alle ugens dage
  • Man kan booke lokaler for en sæson af gangen, herunder januar til juni og juli til december
  • Booking for kommende sæson åbner den 1. maj og den 1. november

Udlånsomkostninger

  • Det er gratis at låne lokaler

Lokalelåner har ansvar for

  • At hente nøgle i rette tid, hvis det er nødvendigt for de pågældende lokaler. Det kan ske man-torsdag kl. 10-17 og tidligst 3 dage forud for booking
  • At aflevere nøgle i postkassen straks efter arrangementet
  • At åbne op for egne gæster og selv opstille borde og stole
  • At holde aktiviteter inden for lånte lokaler
  • At lokaler efterlades opryddet; borde aftørret, gulve fejet og gardiner trukket fra
  • At passe på inventaret, herunder erstatte ødelagte effekter i nutidskroner
  • At døre lukkes helt i, når lokaler forlades (Det er meget vigtigt af sikkerhedsmæssige årsager)
  • At have sat sig ind i betingelserne for det lånte lokale og følge tjeklister for Peder Syv sal og Fælleskøkkenet.
  • At afbestille bookinger, som ikke skal benyttes alligevel – og kun booke lokaler til faktiske aktiviteter, hvormed flere datoer ikke kan reserveres til samme aktivitet
  • At aftale introduktion i god tid; herunder til Fælleskøkkenet og teknik i Peder Syv salen
  • At overholde regler for Koda, brandsikkerhed og andre relevante regelsæt

Forplejning

  • Egen forplejning kan medbringes
  • Der kan sælges egne drikkevarer inden for det lånte lokale
  • Salg af fødevarer kan ske i begrænset omfang og i henhold til gældende regler

Kaffebrygning og service

Ved hjælp af nøgle kan du få adgang til Fællesskabet, hvor vi stiller kaffemaskine, elkoger, kopper, kagetallerkener mm. til rådighed i forbindelse med lokalelån.

Alkohol

  • Ansvarlig lokalelåner forventes at holde sig ædru
  • Alkohol kan nydes af gæster, men det er ikke tilladt at være beruset
  • Sælges alkohol, skal man selv indhente lejlighedsbevilling ved Politiet

Nøglelån

Cosmos er åben med sundhedskort alle dage kl. 7-22, her kan man tilgå nogle af lokalerne uden nøgle. (Adgang med sundhedskort kræver oprettelse via Roskildebib.dk)

Nøgler kan ikke lånes på vegne af andre.

Følgende lokaler kræver nøglelån:

  • Peder Syv salen
  • Fælleskøkkenet
  • Ramsørummet
  • Fællesskabet

Varsling

Cosmos har et varslingsanlæg, og kl. 22.00 lyder det i højtalerne: ”Vi gør dem opmærksom på, at biblioteket lukker, forlad venligst biblioteket”. Tyverialarmen tilsluttes automatisk kl. 23.00.

Book lokale

Klik på knappen nedenfor for at booke automatisk via mail.

Din booking er gældende, når du har modtaget bekræftelse og den fremgår af kalenderen. Du kan forvente svar inden for 3 hverdage. I ferietider og spidsbelastningsperioder kan der dog gå op til en uge.

Vi forbeholder os retten til at aflyse bookinger. Det kan forekomme i sjældne tilfælde og i givet fald med en rimelig forklaring.

Du kan også selv udfylde mail med følgende oplysninger og sende til cosmos@roskilde.dk

  • Lokale
  • Dato og tidspunkt
  • Navn, telefon og mail på kontaktperson
  • Titel på arrangement
  • Formål med at låne lokale

Betingelser for at låne lokaler er opdateret pr. 05.01.2023